Læsø, januar 2015

NYHEDSBREV

 

Klubbens nyhedsbrev bliver KUN udsendt pr. e-mail, det er derfor vigtigt, at din/jeres e-mailadresser er korrekt, du/I kan selv rette e-mailadresse på www.golfbox.dk eller sende en mail til klubben. Du vil også kunne finde såvel nyhedsbrev som matchkalender på klubben hjemmeside.

 I sidste halvdel af februar vil DGU udsende nye DGU kort, da der er indgået aftale med en ny hovedsponsor, det er derfor vigtigt, at i har opdateret jeres postadresser også. DGU trækker en adressefil den 15.2.2015.

 Bestyrelsen har vedtaget en lille forhøjelse på nogle af kontingenterne i år, som det ses af nedenstående skema.

 Det er alderen pr. 01/01-15, der afgør, hvilken kategori man tilhører.

 Vores udenlandske medlemmer gøres opmærksom på, at de selv skal afholde alle udgifter i forbindelse med overførsel af kontingentbetaling, der mangler ofte 30,00 – 60,00 kr. af beløbet.

Det er nu også muligt at betale med udenlandske kort i klubben.

 Betalingsfristen er 15. februar 2015

 Når indbetalingen er registreret modtager du/I et nyt årsmærke, snarest muligt.

Lokale medlemmer kan afhente på kontoret hos Gitte mod forevisning af kvittering.

Long distance medlemmer får udleveret deres årsmærker, når de kommer til Læsø.

For medlemmer der har forudbetalt, sendes årsmærket hurtigst muligt..

 

Pensionister fyldt 65 år

Kr. 2.100,-

Seniorer fyldt 25 år

Kr. 3.000,-

Ægtepar / samboende

Kr. 4.700,-

Ungdom 18-24 år

Kr. 1.200,-

Juniorer 12-17 år

Kr.    400,-

Barn til og med 11 år (udløser ikke DGU kort)

Kr.    150,-

Long distance - giver frit spil på banen.

(Kræver fuldt medlemskab af en anden golfklub)

Kr. 2.000,-

Fleks-medlemskab (der skal altid betales greenfee – også i hjemmeklubben)

Kr.    695,-

 

 Fleks-medlemskab giver ret til et DGU-kort og dermed ret til spil på de fleste golfklubber under forudsætning af, at de krav, der nu en gang gælder for et medlemskab af en dansk golfklub, er opfyldt, dog skal der altid betales fuld greenfee – også i hjemmeklubben.

 

Bagskabe

Alle der i 2014 har rådet over et skab, har naturligvis førsteret til dette skab i 2015, men for at kunne udnytte denne ret kræves, at lejen er rettidig indbetalt. Juniorer kan fortsat købe en nøgle til yderdøren og stille deres bags i rummet på anvist plads.

Juniorer der har købt nøgle til yderdøren og ikke længere benytter den, bedes hurtigst muligt aflevere den til Gitte. Alle nøgler er registrerede på navn.

 

Priser 2015

Enkeltskab                     kr. 250,- (1 stk. nøgle til yderdør er inkl. i prisen)

Dobbeltskab                   kr. 400,- (2 stk. nøgler til yderdør er inkl. i prisen)

Juniornøgle                    kr.   50,- giver ret til at stille sin bag på anvist plads i rummet

Dobbeltskabe på DR        kr. 400,- og du skal selv sørge for hængelås.

Dobbeltskabe på DR        Kan lejes i kortere perioder, spørg om pris på kontoret.

 For god ordens skyld gør vi opmærksom på, at al opbevaring i bagrummet er på eget ansvar.


Nyheder fra klubben:

Disse ligger på vor hjemmeside www.laesoe-golfklub.dk sammen med match- & aktivitetskalender og andre informationer om klubben.

Men allerede nu kan vi afsløre, at Læsø Seaside Golfklub i år har 25 års jubilæum, som vil blive fejret den 13.06.2015.

www.golfbox.dk kan du lægge din e-mail adresse, så vi kan sende nyheder direkte til dig.

For at logge dig på Golfbox skal du under brugernavn skrive dit medlemsnummer (f.eks. 113-1234) og dit password er din fødselsdato - ddmmåå (f.eks. 010263 hvis du er født d. 1. februar 1963)

Din e-mail adresse lægger du ind ved at gå ind på dine data under ”Min Golfbox” og tilrette ”ret profil”. Har du problemer hermed ring venligst til sekretariatet. På GOLFBOX finder i bl.a. vore matcher med tilhørende matchpropositioner. Her kan du også foretage din online tilmelding, se startlisten samt matchresultaterne. Desuden kan vore medlemmer (og greenfee gæster) lave tidsbestilling både på Læsø samt fremmede baner. Hos os kan du booke 30 dage før ønsket spilletidspunkt.

Match- og aktivitetskalenderen vil ligge fremme i klubhuset, og kan i øvrigt rekvireres på mail.

Og heldigvis kommer Colin Smith tilbage fra Portugal midt i marts og bosætter sig her på Læsø og fortsætter sine aktiviteter i Læsø Seaside Golfklub.

 

Generalforsamling søndag den 22. marts kl. 15.00 i klubhuset

Hermed 1. indkaldelse til ordinær generalforsamling med dagsorden iflg. vedtægterne.

Der gøres opmærksom på, at forslag fra medlemmer skal være indgivet skriftligt til bestyrelsen senest den 1. februar. Endnu en indkaldelse vil ske igennem LæsøPosten.

 

Forårsklargøring af klubfaciliteter m/ efterfølgende frokost samt medlemsmøde - lørdag den 28. marts.

 

Standerhejsning/Påskematch lørdag den 4. april kl. 09.00

Vi åbner sæsonen med standerhejsning, morgenkaffe og match.

 

Matchudvalget søger ledere til vore matcher i 2014 – kontakt Gitte Høgh eller skriv dig på matchkalenderen, der er ophængt i klubhuset.

 

 

Med venlig hilsen

Bestyrelsen